Lejemålet tager sin begyndelse fra og med den dag det lejede materiel forlader Rosendal Udlejning & multiservice plads i Tappernøje, til og med den dag det lejede materiel afmeldes eller returneres i fejlfri stand, på Rosendal Udlejning & multiservice plads i Tappernøje igen. Materiel og maski- ner udlejet uden fører/betjening, skal afmeldes inden kl. 16.00 på sidste lejedag. Den daglige lejeafgift beregnes for hele lejeperio- den, uanset om det lejede materiel benyttes eller ej, ligesom Rosendal Udlejning & multiservice forbeholder sig ret til at fakturere for den bestilte lejeperiode, uanset om denne måtte være kortere. Leje af traile- re, vogne, containere, køre- og jernplader, byggepladshegn samt øvrigt materiel hvor det i kataloget er noteret, beregnes altid som kalenderdage.
I lejeperioden har lejer ret til at benytte materiellet i indtil 7,5 time pr. lejedag. Der regnes normalt med 5 dages arbejdsuge a 7,5 time. Ved forbrug udover 7,5 time pr. dag faktureres lejer for en ekstra lejedag pr. påbegyndt 7,5 timer.
Materiel der anvendes før og efter en weekend/helligdag, og som ikke anvendes i weekend/helligdag, men som er langtidsudlejet el- ler lejes af virksomheder med forudgående aftale, faktureres ikke i weekend/helligdag. Anvendes materiellet på lørdage, søndage og helligdage, regnes disse for lejedage. Såfremt materiellet anvendes sidste dag en fredag, skal afmelding foretages om fredagen inden kl. 15.30. I modsat fald, faktureres tillige for weekend. Evt. merfor- brug faktureres særskilt.
Materiellet leveres/udleveres i driftsklar, fuld tanket og sikkerhedsmæssig stand. Evt. indsigelser herimod må foretages inden de 2 første timer på første lejedag efter modtagelse og kan ikke senere tages til følge. Lejer afholder alle udgifter til materiellets montering, de- montering, betjening samt alle udgifter til brændstof, adBlue, øvrige væsker, elektricitet, smøring og daglig drift.
BETINGELSER FOR LEJE AF MASKINE MED FØRER/BETJENING
Leje for materiellet beregnes efter maskinførerens kvitterede føl- geseddel. Reklamation på kvitterede følgesedler kan kun tages til følge senest 30 dage fra dato som fremgår følgesedlen. Lejer er
ansvarlig for lovmæssig anvendelse af den lejede maskine samt an- søgning og oplysninger fra ledningsejere, hvilket også vil omfatte enhver skade herom. Der regnes normalt med en 5 dages arbejds- uge på max 40 timer. Overtid efter 8 timer. Minimumsleje 4 timer pr. dag. Hvis der er ringet 1 time før arbejdstiden begyndelse er dagen gratis. Er maskinføreren mødt, betales for 4 timer. Er maskinføreren mødt op og påbegyndt arbejdet, betales for fuld tid på lejedagen.
LEJERS FORPLIGTELSER I ØVRIGT
Det lejede materiel afleveres rengjort og i øvrigt samme stand som ved udleveringen. Efter at materiellet er modtaget på vores plads, finder eftersyn sted. Eventuelle skader som følge af overlast, forsæt- lighed, grov uagtsomhed eller anden misligholdelse/forkert betjening og lign. samt nødvendig rengøring mv. betales af lejer. Al ren- gøring efter beton, asfalt samt øvrige forurenede væsker/materialer, faktureres efter gældende dagstakst.
Maskinerne leveres opfyldt med brændstof. (gælder ikke dieselkanoner)
Leveres de ikke tilbage opfyldt opkræves 16 kr. pr. liter. eks. moms for diesel og 18 kr eks.moms for benzin.
Der tillægges et optanknings gebyr på 99 kr. eks. moms
Lejemål gælder fra vores adresse i Tappernøje, hvorfor lejer faktureres for transportudgifter ud/hjem.
Indtil Rosendal Udlejning & multiservice afhenter afmeldt materiel eller inden materiel returneres til Rosendal Udlejning & multiservice plads i tappernøje – samt under hele lejemålet, bærer lejer enhver risiko og ansvar for det lejede materiel og dets betjening.
Returnerer lejer materiel i Tappernøje udenfor åbningstid og/eller uden for- udgående aftale, bærer lejer fortsat risiko og ansvar for det lejede materiel.
Enhver beskadigelse, inkl. ruder, interiør og hærværk, samt punk- tering og beskadigelser på gummihjul samt bælter af det lejede, uanset årsag, skal erstattes af lejer. Dette gælder også personskade og skade på ejendom. Rosendal Udlejning & multiservice er kun ansvarlig for personskade og tingskade, hvis det kan bevises at skaden skyldes en fejl eller forsømmelse begået af Rosendal Udlejning & multiservice eller af andre som Rosendal Udlejning & multiservice har ansvaret for, medmindre lejer har eller burde have været klar over manglen, uden straks have underrettet Rosendal Udlejning & multiservice.
FORSIKRINGSBETINGELSER
Rosendal Udlejning & multiservice påtager sig risiko for tyveri, brand og total- skade, idet lejer herfor opkræves og betaler 7% af bruttolejen i for- sikring. Forsikringsafgiften pålægges faktura. Bortset fra skader i henhold til produktansvarsloven, afholder lejer udgiften for selvrisi- ko ud fra nyværdien af materiellet.
For håndværktøj og køreplader med en værdi på kr. 0-15.000 er selvrisiko kr. 3.000.
ØVRIG SELVRISIKO ER SOM FØLGER | |
Nyværdi på materiel | Selvrisiko pr. enhed |
Kr. 0-15.000,- | Kr. 5.000,- |
Kr. 15.001-75.000,- | Kr. 10.000,- |
Kr. 75.001-200.000,- | Kr. 24.000,- |
Kr. 200.001-500.000,- | Kr. 32.000,- |
Kr. 500.001-750.000,- | Kr. 46.000,- |
Kr. 750.001- | Kr. 55.000,- |
Skader som opstår ved hærværk, forsætlighed, grov uagtsomhed eller anden mislighold udvist af lejer – dækkes ikke af forsikringen, men afholdes fuldt ud af lejer.
ØVRIGT
Materiellet forbliver Rosendal Udlejning & multiservice ejendom. Rosendal Udlejning & multiservice kan på ethverts tidspunkt kunne besigtige det ud- lejede materiel. Materiellet må ikke flyttes til anden arbejdsplads/ adresse end den aftalte uden Rosendal Udlejning & multiservice er bekendt med dette og ydermere har givet tilladelse. Der må i øvrigt ikke foretages fremleje eller udlån til andre uden en forudgående aftale og skriftlig tilladelse.
Rosendal Udlejning & multiservice påtager sig intet ansvar for tab og forsinkel- ser af et stykke arbejde og/eller de hermed forbundne omkostninger
i forbindelse med arbejdsstandsning grundet fejl, skader eller havari på det lejede materiel. Rosendal Udlejning & multiservice påtager sig intet an- svar i forbindelse med forsinkelser i trafikken.
Udstyret kan være ejet af et finansieringsselskab eller tredjemand og rettigheder ifølge lejeaftalen er i så fald transporteret til finan- sieringsselskabet. Forpligtelser, herunder til service, forsikring og lignende, overdrages ikke.
I tilfælde af civilt søgsmål aftaler parterne at retssagen skal anlæg- ges ved retten i næstved.
Rosendal Udlejning & multiservice forbeholder sig ret til ændringer uden varsel, der tages forbehold for prisændringerne samt trykfejl.
BETALINGSBETINGELSER
Faktura fremsendes umiddelbart efter lejemålets afslutning, dog sker løbende fakturering ved langtidslejemål. Betalingsbetingelser netto 14 dage. Har betaling ikke fundet sted inden 14 dage, må der påregnes en rente på 2% fra fakturadato. Rykkergebyr udstedes med kr. 100,00 pr. rykker samt et kompensationsbeløb på kr. 310,- i henhold til den gældende lovgivning.
Rosendal Udlejning & multiservice foretager løbende kredit- overvågning samt opdatering af virksomheds-oplysninger hos RKI samt kreditoplys- ningsbureauer godkendt af datatilsynet. Vi samarbejder desuden med kreditforsikringsselskabet Allianz-Trade Danmark
PRIVATE/IKKE-KONTO KUNDER:
Al udlejning beregnes som udgangspunkt som kalenderdage. Der skal forventes forudbetaling af depositum.
Ved indgåelse af lejeaftale eller indbetaling af depositum, da har lejer samtidig forstået og accepteret de generelle lejebetingelser.
Alle priser er ekskl. 7% forsikring, brændstof, vask og rengøring, transport og moms.
TRANSPORT M.V.
For maskiner både med og uden fører, og under 2.5 tons betales transport både ud og hjem, uanset timer.
Transportpriser (Sjælland) pris pr. vej (ud/hjem)
Maskiner op til 2.5 tons
i næstved (postnr. 4700) ……………………………………………………………………….kr. 450,-
Maskiner op til 2.5 tons
fra postnr. 4600 til 4700…………………………………………………………………..kr. 800,-
Maskiner op til 2.5 tons
(postnumre udover ovenstående områder)………………………………………………….. kr. 1.100,-
Al øvrig transport 2.5-60 tons på Sjælland efter gældende blokvognstakster. Rekvirér priser!
Åbningstider:
Mandag-fredag ………………………………………………………………………………. kl. 07.00-17.00
Lørdag-søndag………………………………………………………………………………………………………….. lukket / åben – efter aftale
Sådan finder du os
Rosendal Udlejning & multiservice
Smidstrupvej 4 · 4733, tappernøje
Tlf. 50 38 96 59 · info@Rosendal-multi.dk www.Rosendal-multi.dk